Frans Peter, med kælenavnet Fransis, er bogens hovedperson. Hans kærlige mor lærte ham tidligt, som en slags aftenbøn, et vers af Chr. Richard: Altid frejdig når du går! Senere i livet bliver det hos Fransis til en personlig kamp for frihed og uafhængighed. Hans "fætter" Fritz er hans diametrale modsætning, som kun bekræfter Fransis i sin afstand og afsky for de værdier, Fritz dyrker. Fransis tvivler aldrig på sin mors kærlighed, men i alle andre forhold er han famlende. Hans kvindebekendtskaber løfter ikke hjertet, og han ender altid med et let, forurettet forsøg hvor kvinderne er de skyldige, utroværdige, farlige hekse. Den ene gang, hvor det virkelig lykkes, stadfæster det hans tro på skæbnen. Kærlighed til kvinder er en vanskelig opgave. Men i sin praktiske gerning er han frigjort. Med stor lidenskab levendegør han sine studerende gennem sin åbne, venlige form og velartikulerede sprog. Og livet er også givende på andre måder. Fransis forstår efterhånden at overgive sig og så kommer han hjem. Skæbnens store hjul drejer sammen med troen på højere magter. Da rinder for ham Guldterning.weiterlesen