”Helvede er de andre, hviskede Sartre Også han gik tidligt hjem Hinkeruder og perlesten i indkørslen til det fortabte hus Baldrian er godt at sove på, når solen er så rød mor” ”Du taler for døve øren Valsalvas manøvre om og om igen Det eustatiske rør er lukket En klistret hinde omkranser mit legeme, Jeg kan ikke penetreres Mit hjerte er taget på weekend, vi åbner igen på mandag” Ovenstående er uddrag fra ”Uvandet” og ”Sammenbrud”. Digtsamlingen rummer både de naive og sårbare digte, som Anette Stadler Bang skrev i sin ungdom, og de mere spiddende af slagsen, som senere er kommet til i en mere moden alder. Hendes brug af ordspil, rim, remser og referencer til kunst og personligheder skaber nye meninger og sammenhænge. Med nerve og inderlighed bliver emner som svigt, krig, ensomhed og selvmord sat ind i en lyrisk ramme. Der tages også et kærligt og ironisk livtag med vor tids store knaster som klima, krænkelseskultur, diagnosesamfund og digitale medier.weiterlesen