En ærlig og følelsesladet selvbiografi for dig, som holder af en kærlighedshistorie, hvor hovedpersonen møder meget modgang, men også gennemgår en rivende personlig udvikling. Pia er en kvinde i starten af 30érne som brændende ønsker sig en kæreste. Hendes erfaringer med mænd er imidlertid præget af hurtig sex og svigt. Hun vil bryde det mønster og bliver derfor coachet af psykologen, Erik. "Mit altoverskyggende problem er, at jeg er bange for, at der ikke er nogen, der rigtig kan lide mig. Hvis de virkelig ser, hvem jeg er, så kan de se, at jeg ikke er værd at elske, og så forlader de mig." Med Eriks støtte lærer hun at genkende mænd der vil hende det godt, og får samtidigt forbedret sit skrantende selvværd. Da hun senere bliver gravid og hendes kæreste frier til hende, kommer tvivlen alligevel op i hende. "Er han den rette mand for mig? Vil han også forlade mig?" Det får hun svar på, da hun flere gange må se døden og sin egen sårbarhed i øjnene. "Der er kommet en alvor i mit liv. Nu ved jeg, at jeg ikke er udødelig, og at hver dag er skrøbelig." "Vi havde det rigtig hyggeligt, men angsten og alvoren lå som en tung dyne over stuen. Virkeligheden var, at de andre kvinder havde mistet et barn sent i graviditeten." Hendes mand og nærmeste familie har svært ved at give hende den støtte som hun havde brug for. "Der er nogen, der simpelthen ikke ved, hvordan de skal reagere i nærheden af syge mennesker. De bliver usikre over din angst eller bliver bange for at du begynder at græde. De kan også være bange for at blive konfronteret med, at de kan blive syge eller dø, for kan du blive dødssyg, så kan de også." Selvom Pia kæmper en hård kamp for kunne være der for sin familie og være på arbejdsmarkedet, så har hendes traumer en stor indvirkning på hendes helbred og hendes liv. "Jeg føler mig ensom selvom der er folk omkring mig." "Flere gange måtte jeg holde pause, fordi min hjerne gik blank, og jeg glemte hvad jeg talte om. Jeg støttede mig til mine noter og fortalte videre. Det var svært for mig at forme ordene, fordi jeg ikke havde spyt i munden, og derfor havde svært ved at synke. Jeg tog fat i min blok, men min hånd rystede så kuglepennen på blokken faldt på gulvet. De tårer der før havde forskanset sig i mine øjenkroge, løb over sine bredder, mens jeg famlede efter kuglepennen på gulvet."weiterlesen